Alex: De svære krav stiller jeg til mig selv

Sidst opdateret den 20. juni, 2019 kl. 08:53

Alex, 40 år, uddannet pædagog, uddannet i kognitiv tilgang i forhold til misbrugsarbejde. Alex har arbejdet på Kofoedsminde i 10 år.

Alex arbejder som pædagog og er desuden kognitiv behandler. Når du møder ham, føler du dig velkommen. Og når du taler med ham, mærker du, at han tænker over det, han vil sige til dig.

”Det er måske det med sproget. Jeg kom til Danmark fra Georgien som 20 årig. Så jeg tænker altid før jeg siger noget. Det er vigtigt, at få nuancerne med.”

En mand, lige rundet de 40, gift og fire børn. Familiefar, der også har valgt sociale medier fra, fordi de ikke skal lægge beslag på hans opmærksomhed, når han nu hellere vil bruge de ledige timer uforstyrret sammen med familien.

Arbejdets resultat er en gave

”Dagen på job kan give utrolig meget. Det har jeg oplevet, lige fra jeg startede i praktik, den gang  jeg gik på seminariet. Når jeg på en god måde kan få en beboer til at tage det bad, han ellers ikke ville. Og vi så sammen kan grine og have det rart. Så går jeg selv glad hjem og føler virkelig, at arbejdet giver mig en gave”.

Når vi så forsigtigt konkluderer, at Alex synes arbejdet på Kofoedsminde er ok, kigger Alex et øjeblik alvorligt og siger så:

”Det handler ikke bare om, at det ok eller om at gide. Jeg tør godt sige, at jeg er god til mit arbejde. Jeg bliver glad, når det, jeg ved er muligt, faktisk også lykkes. Det er en faglig og personlig succes. Lidt højtideligt kan du sige, at jeg har fundet mig selv i det arbejde”.

Den kognitive løftestang

Så Alex stiller krav i sit arbejde, krav han retter til sig selv. Han vil gerne forstå, hvad der sker. Og han vil være en dygtig fagperson på job.

”Ja, du kan godt sige, at jeg stiller krav til mig selv. Er det ikke det, der er vores drivkraft som mennesker, altså at vi vil vide mere og udforske det, som vi møder?”

Men efter mange års intensivt arbejde på Kofoedsminde befandt Alex sig alligevel i et dilemma. På den ene side den daglige glæde i de små oplevelser på job, på den anden side et stadigt stærkere behov for at forstå mere.

”Kofoedsminde tilbød mig en grundig efteruddannelse som kognitiv behandler. Det ramte meget præcist, for jeg mærkede virkelig, at jeg savnede at komme i kontakt med ny viden og selv at blive udfordret og fornyet, ja, at blive klogere”.

”Da jeg var færdig følte jeg virkelig, at alle mine batterier var ladet op igen”.  

Den tavse unge mand

I sit arbejde på afdelingen, mødte Alex en ung mand. Tavs og meget reserveret. Nogle medarbejdere oplevede, at der gik mere end et år, inden den unge mand ville hilse på dem.

Alex fik kontakt, og langsomt skabte de to en relation, som stadig holder. Også selv om den unge mand for længst er flyttet til en anden afdeling.

”Gennem flere år har jeg holdt kontakten til ham. Det har været i orden, at jeg gik over og tog samtaler med ham på den anden afdeling”.

Sammen fik de gennem årene skabt en åbning, så den unge mand nu magter at have kontakt til mange flere end Alex.

Den kognitive erfaring

Kunne Alex så bruge noget fra den kognitive uddannelse i denne relation?

”Uddannelsen har givet mig redskaber til bedre at forstå, hvad det er, der sker. Og ikke mindst til, hvad jeg kan gøre og ikke skal gøre. Sammen fik vi konfronteret den stemme, som styrede hans liv. Vi satte en målestok op for stemmen indflydelse. Og så kunne der jo skrues ned for stemmen, den fik sin plads men ikke hele magten.”

Her kan kompetencerne nytte

”Jeg er på en arbejdsplads, hvor jeg kan se, at vores kompetencer er med til at give andre mennesker et bedre liv. Det er så tydeligt, at når vi gør det bedre, så bliver resultatet også bedre”.

”Det får mig selv til at ville mere. Lige nu tænker jeg på at fortsætte med at udbygge min viden om den kognitive behandling. Måske gennem en uddannelse som kognitiv psykoterapeut. Jeg vil gerne kunne virke lige her, hvor jeg er,  og være med til at gøre en forskel. For det er det, der virkelig betyder noget i mit eget liv. At være med til at gøre en forskel. Så bliver jeg selv glad”.