Chris og livet bag hegnet

Sidst opdateret den 20. juni, 2019 kl. 08:00

Chris, x år, koordinator og pædagogstuderende.

Chris står foran det solide hegn foran en af Kofoedsmindes sikrede afdelinger. Bag ham kan man akkurat skimte den lille kortlæser og tastaturet, der kan åbne gitterdøren.

”Jo, gitteret var en udfordring for mig. Jeg kommer fra et job med misbrugere(dobbeltdiagnose), og før det senhjerneskade og handicappede. Her var et af mine mest almindelige redskaber ganske enkelt at gå en tur med borgeren. Når hverdagen frustrerede gør det godt at få luft og bevægelse og snakken har det nemmere, når man slentrer afsted sammen.

Da jeg så hegnene indså jeg, at nu skulle jeg finde andre pædagogiske værktøjer. Og det lykkedes da heldigvis…”

På kurs mod en fremtid

Efter gymnasiet vidste Chris ikke rigtig, hvilken retning hans arbejdsliv skulle tage. På den ene side havde han lyst til at arbejde med mennesker, på den anden side ville han også gerne noget fysisk. Tømrer eller måske socialrådgiver?

”Jeg fik prøvet lidt af hvert, men fandt ret hurtigt ud af, at det med mennesker gav mig mest mening”.

Nu møder vi ham på Kofoedsminde, hvor han arbejder på en sikret afdeling, er nogle år inde i en uddannelse til pædagog, har en funktion som koordinator på afdelingen.

”Efter ti år synes jeg, at jeg er landet og kan mærke, at mit arbejdsliv har fået en god kurs. Så stort et sted som Kofoedsminde kan både give dig masser at lave og åbner samtidig mange muligheder, hvis du selv har mod på at gribe dem”.

Koordinatoren og delmålene

Sådan gik det til, at Chris lagde billet ind på at blive koordinator på afdelingen og at lære de teknikker, som den opgave kræver.

”Jeg er med til at holde os på sporet for at have dokumentationen i orden, og til at få beboernes handleplaner og deres personlige delmål til at være centrale i arbejdet hver eneste dag. Faktisk kom det bag på mig, hvor stor vægt vi lægger på at udvikle delmål, der kan være med til at støtte beboerens vej til et mere selvhjulpent liv. Det giver rigtig meget mening”.

At møde mennesket

”Jeg har arbejdet med mange mennesker. Nu er det så på Kofoedsminde. Opgaven er jo den samme, nemlig at møde det menneske, du står over for. Her er borgerens IQ ofte lavere, end hos borgere jeg har mødt i andre job, men det er altid spændende at møde mennesket”.

Chris er optaget af, at vi ikke bare ser en person som udviklingshæmmet, men at vi også ser en person med egne og unikke muligheder.

”Der er mange intelligenser på spil, og du bliver overrasket, når du søger efter beboerens ressourcer i stedet for at stirre på handicaps og svagheder. Ressourcerne ser vi tydeligst, når beboerne bruger Kofoedsmindes Udviklingscenter. Har kan beboerne være med i række tilbud om aktivitet og beskæftigelse”.

Den gensidige respekt

Chris afdeling er med i et udviklingsarbejde, hvor Kofoedsminde skaber en

fælles tilgang og praksis. En af de bærende dele er netop at arbejde bevidst med Low Arousal og at udvikle en tryghedsplan, sammen med beboeren.

”Selvfølgelig sker det, at en beboere kommer i affekt. Det er jo derfor de er her – de kan ikke håndtere deres affekt godt nok. Og det er en af vores kerneopgaver at hjælpe beboeren til en bedre mestring, når beboeren mærker

affekt. Så det ser jeg som en rigtig vigtig opgave at møde affekt rigtigt. Jeg mener forudsætningen er, at du selv respekterer det menneske du står over for, og at det over tid måske kan udvikle sig til en gensidig respekt. Vores eget møde med beboeren er i høj grad med til at bestemme, hvad der sker. Og i dét møde, er det mig som fagprofessionel der skal tage ansvar for at skabe så lav affekt som mulig. ”

Kan godt vaske tavlen ren

”Arbejdet på Kofoedsminde kan godt byde på dage, hvor du får nogle kraftige

indtryk. Men det kan jeg godt lægge fra mig, når jeg holder fri. Jeg har nogle virkelig gode kolleger. De hjælper med at få reflekteret over hverdagen. Så jeg føler virkelig, at jeg vasker tavlen ren, når jeg går hjem til fyraften, og jeg glæder mig til en ny dag på jobbet.”

Ved siden af jobbet passer Chris sin uddannelse til pædagog, og han vil gerne uddanne sig videre om nogle år.

”Når jeg har fået mere erfaring, vil jeg nok gerne tage noget lederuddannelse. Ikke for at komme væk, men for at være endnu mere med her på Kofoedsminde.”