Christine: Læreren der fandt det, hun savnede

Sidst opdateret den 20. juni, 2019 kl. 08:01

Christine, uddannet lærer, ansat som koordinator.

Christine har taget nogle store valg i sit liv. Et af dem handler om jobbet. For hun havde lige fået den stilling, hun havde drømt om som lærer på en efterskole. Gennemført læreruddannelsen og klar til et liv som lærer for og med unge mennesker. Men der var nogen, Christine savnede, og det kom til at ændre hendes liv.

Jeg går hjem med en god følelse

”I en periode, inden jeg blev færdig med læreruddannelsen, var jeg vikar på Kofoedsminde”, fortæller Christine. ”Og det havde sat nogle spor i mig. Aldrig før havde jeg oplevet et så vedkommende job og med en så god kollegialitet. Jeg sad simpelthen der på efterskolen og savnede Kofoedsminde”.

Og så tog Christine en beslutning. Hun søgte og fik et fast job på den store institution i Rødbyhavn. Måske stod det allerede skrevet, da hun lavede sin bachelor på seminariet: Den handlede nemlig om Ballademagere.

”Jamen det gi’r mig bare så meget mening at arbejde her. Og jeg går hjem med en følelse af, at jeg faktisk er god til mit job. Det er de små relationer, der tæller, og hvis bare der er én af beboerne der siger Tak for mad, så kan jeg mærke, at det er en god aften”.

Blev koordinator

Christine er ikke knyttet til en af boafdelingerne, men arbejder på Udviklingscentret, som rummer Kofoedsmindes brede vifte af tilbud om aktivitet og beskæftigelse til beboerne. Derfor møder Christine en stor del af Kofoedsmindes beboere hver dag.

”For et par år siden skulle Kofoedsminde bruge en gruppe af koordinatorer, og jeg var heldig at komme med på uddannelsen.  Så mit job ændrede sig igen, nu hvor jeg er koordinator på Udviklingscentret”.

Koordinatorerne har styr på rapportering og planer for de enkelte beboere, og fungerer på mange måder som den praktiske lim i afdelingen. Det er en rolle, Christine finder sig godt tilpas i.

At være i den lille skala

”Her kan jeg trække på noget af det, jeg fik med mig fra læreruddannelsen. At kunne planlægge over længere tid og at ville evaluere, hvad det er vi har gang i. Virker det, og hvad kommer der det ud af det, vi bruger vores kræfter på? Her på Kofoedsminde er vores skala jo ofte meget, meget mindre. Lykken kan være at kunne klippe lige med en saks”.

Netop det med at ramme skalaen er noget, Christine har skullet arbejde med. ”Hvis du ikke kan se skalaen, stiller du let med alt for høje forventninger. Det handler om finde de der bitte små museskridt, som alligevel er så utrolig vigtige. At finde den lille rytme, at være i den og at støtte beboeren i den”.

Frustration handler ikke om mig

Jobbet som koordinator betyder også, at Christine i løbet af en dag klarer en hel stribe praktiske opgaver for beboerne. Ind i mellem kan det også medføre, at Christine må komme med en dårlig besked, en der ikke skaber glæde men måske frustration. Så får hun et par svovlsure ord med på vejen.

”Frustrationen og det, der måske bliver sagt til mig, er jo ikke et personligt angreb. Det er præcis, hvad det ser ud til, nemlig et udtryk for frustration over noget, beboeren ikke kan overskue eller acceptere. Det handler ikke om mig”.

”Jeg kan li’ at være med til at påvirke en udvikling. I mit job som koordinator ved jeg, at det jeg skriver, kan være med til at afgøre en beboers fremtid. Så det er virkelig alvor og vigtigt. Jeg sidder jo ikke med alle de rigtige svar, men prøver at suge til mig og at danne mig en holdning”.

God ledelse bygger på tillid

”På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at få en lederuddannelse. Jeg kan godt li’ at være i en gruppe, og føler det naturligt både at tage initiativer og at få dagligdagen til at fungere. For mig er tillid nøglen i god ledelse. Hvis der er tillid, vil vi medarbejdere gerne deltage”.