Jeppe og glæden ved det lange træk

Sidst opdateret den 15. juli, 2019 kl. 07:13

Jeppe er pædagog, uddannet for nylig og med to års joberfaring på Kofoedsminde. Og det stod nu slet ikke skrevet i kortene, at han skulle arbejde med mennesker. Far er møbelsnedker og mor er lægesekretær.

”Jeg tror, de undrede sig lidt, da jeg valgte at tage en uddannelse som pædagogisk assistent. Selv var jeg aldrig i tvivl. Heller ikke, da jeg senere fortsatte på seminariet for at blive pædagog.”

Det begyndte lige efter skolen, hvor Jeppe fik job som handicap hjælper. Han mærkede, at fungerede godt blandt mennesker med anderledes behov. Og det var dér, han begyndte at uddanne sig som pædagogisk assistent.

I dag er Jeppe 25 år med en fast stilling som pædagog i en afdeling på Kofoedsminde.

”Arbejdet på Kofoedsminde er vigtigt for mig, og jeg er meget optaget af den mulighed, vi har som team for at være sammen om en pædagogisk praksis, der faktisk skaber gode resultater”.

Resultater, der viser en forskel

Jeppe arbejder på en afdeling med omkring 20 kolleger. Beboerne har alle været på Kofoedsminde i flere år, og en del af beboerne har en historik med mange episoder af høj affekt, måske endda trusler og vold.

Men kigger man i Kofoedsmindes interne statistik, hvor alle episoder med beboere registreres, tegnes et tydeligt billede for Jeppes team.  Her er det nemlig lykkedes at lægge en dæmper på beboernes affekt, og der er eksempler på beboere, der tidligere har haft rigtig mange episoder, der nu fungerer godt.  Teamet møder hver beboer med en fælles og detaljeret tilgang. Anerkendende og tydelig. 

”Det spændende er, at vi i en meget vel defineret praksis samtidig bruger de personligheder, vi hver især bærer rundt på. Hos os er forskelligheden en ressource.”

”Det passer godt til mig, at forholdet til en beboer udvikler sig ganske langsomt over tid. Det er måske kun et sandkorn om dagen, men lige så stille opstår en kontakt og en tillid. En dag får du et smil i stedet for en afvisning. Det glæder mig virkelig, og så går jeg også glad hjem fra arbejde. En god relation bygger du ikke op på et par hurtige initiativer. Det lange træk i et trygt miljø, det er sådan jeg arbejder”.

Den lille verden og den store

På den ene side trives Jeppe godt i afdelingens lille verden. Her præges hverdagen af forudsigelighed, selv om to dage netop ikke er ens. Forandringen sker langsomt men sikkert. Næsten som når en forstmand planter skov og må vente i år på at se det spirende resultat.

Derfor er det måske ikke mærkeligt, at Jeppe dyrker motion og styrketræning i sin fritid. For at mærke kroppen og holde den i trim. Og hver gang han har råd og feriedage til det, står den på rejser til mere pulserende destinationer. Senest New York. Sådan er Jeppes verden, både mikro og makro.

Job med perspektiv

”Jeg er glad for at arbejde på Kofoedsminde. Synes opgaverne giver utrolig meget mening. Både fagligt og menneskeligt. Her er også gode muligheder for at komme videre. Det er jo en stor organisation. Men det tænker jeg nu ikke så meget på, jeg er super godt tilfreds, der hvor jeg er nu.”

Men hvad så om ti år? Kunne Jeppe se sig selv som leder? Jo, måske.

”Det må være meget spændende at være leder. Du har et betydelig større overblik, skal både se på arbejdet i afdelingen i hverdagen, men du skal også se på hele stedets udvikling. Det kunne jeg da godt have lyst til at prøve kræfter med. Måske noget jeg vil forsøge om ti år. Og gerne her på Kofoedsminde, som jeg synes har gang i en god udvikling.”

Med i praksis-udvikling

Jeppe og hans afdeling er sammen med to andre afdelinger frontløbere i et projekt, der over de kommende år vil styrke Kofoedsmindes pædagogiske tilgang og praksis. Et udviklingsarbejde som Jeppe selv mærker konkrete konsekvenser af:

”Vi har meget fokus på vores arbejde med beboeren, sådan som vi samler det i beboerens delmål. Vi er meget opmærksomme på, hvad vi laver, og hvordan det går for beboeren. Det skal vi så huske at dokumentere.”

Jeppe tegner et billede af en afdeling, hvor hjælpsomheden er stor, og hvor medarbejderne giver hinanden plads til at folde deres forskelligheder ud.

”Jeg ved jo ikke, hvordan det er på andre afdelinger. Men jeg oplever det som et meget velfungerende fællesskab. Selv var jeg ikke verdensmester i alle de flotte faglige udtryk, men nu har jeg da efterhånden fået fat i nogle af dem. For mig er det vigtige, at man kan snakke med kollegerne åbent og uden omsvøb. Det synes jeg vi kan og gør, og det er en af grundene til, at jeg trives rigtig godt.”